fredag den 24. august 2012

Why not recycle?

Jeg er inde i en periode hvor jeg virkelig har lyst til at blogge, men simpelthen ikke kan komme på noget at skrive om. Så først vil jeg lige starte med at høre, om der er nogen ønsker til emner jeg burde blogge om? :)

Næst efter vil jeg så sige, at jeg for en gangs skyld har fundet et emne at skrive om - nemlig 2hand. Jeg er for tiden blevet helt forgabt i ideen om, at handle i genbrugsbutikker, vintagebutikker og såmænd også hos privatpersoner der sælger ud af gemmerne. Alting er bare så billigere (hvilket er en fordel på SU) og at det så ovenikøbet er super fedt, at det ikke lige er alle der går rundt i det samme tøj som dig. Det gælder dog kun i genbrugsbutikker og vintagebutikker. Men i det seneste år er jeg også blevet STORFORBRUGER af trendsales, hvor man jo nærmest kan finde alt man ønsker og der er især store besparelser på de lidt dyrere mærker som Mulberry, Day og Malene Birger - man skal selvfølgelig kigge sig for.
Men grunden til at jeg kom i tanke om at skrive dette indlæg er egentlig, at jeg netop har hørt at vores genbrug kører med udsalg - 50% på alt (ja, genbrugser har åbenbart også udsalg). Derudover kom jeg også til at tænke på, at jeg slet ikke har delt et fund jeg gjorde for et par måneder siden. Jeg købte i vores genbrug her i Vinderup den fedeste oversize læderjakke til den sølle sum af 200 kr, hvilket jo næsten er ingenting. Så kom jeg også til at tænke på vintage, et begreb jeg nogen gange har det lidt svært ved, fordi jeg altid forbinder det med enormt dyrt tøj..
MEN den tid er slut, for her får i lige et lille tip. I Herning ligger der den dejligste og fedeste vintage og retro butik - Magpie Lane. Som udover at have noget über nice tøj til MEGET rimelige priser (kjolerne starter omkring 3-400), også har den sødeste betjening. Kvinden der ejer den er så utroligt venlig og sød. Hun er oprindeligt fra USA og meget af tøjet bliver sendt til hende fra en veninde i New York. Denne butik er bestemt et besøg værd! Den ligger på Bredgade 24f i Herning centrum. Jeg har selv købt den smukkeste blazer derinde, som der med garanti ikke er andre i Danmark der har - og jeg skulle kun af med 125 kr. Det er for vildt! Følg den på facebook her. Her er lige nogle skønne billeder af butikken og deres lækre tøj. Bemærk venligst at den lyshårede skønhed på billederne, er min veninde fra et tidligere indlæg - se det her. :)








Billederne er lånt fra Magpie Lanes facebookside. 

Hvad siger i til vintage og genbrug? Har i nogle steder der er en skjult skat så kom endelig med dem! :)

1 kommentar:

  1. Ja, Magpie Lane er nemlig en SUPER butik :)Har selv skrevet et indlæg for noget tid siden her:

    http://www.anjainspace.blogspot.dk/2012/08/magpie-lane-vintage.html

    Håber du kigger forbi :)

    SvarSlet